Min til dato bedste buk

– Du må da gerne se, om du kan få en seksender, havde Egon sagt til mig. Så med den besked liggende i baghoved satte jeg, som så ofte før, vækkeuret i telefonen – snart var jeg i drømmeland.
Telefonen bimlede tidligt næste morgen. Jeg lå lidt og overvejede, om jeg virkelig allerede skulle op, men der var heldigvis ingen vej udenom, da telefonen lå et par meter fra sengen, og den var træls at høre på.

Kaffen og morgenmaden blev kørt i hoved på vej til jagtområdet. Igen-igen sad jeg med den der tvivl om, om det nu kunne betale sig at gå ud, men jeg havde i løbet af bukkejagten set flere flotte bukke og på et eller andet tidspunkt skulle det vel lykkes at få en af dem på skudhold.

Det var en rigtig flot morgen med en fuldmåne, der lyste godt op på markerne, mens jeg nærmede mig vejen. Det sidste stykke ned af indkørslen kunne jeg se, at der allerede var dyr ude på markerne, og jeg tænkte, at de var tidligt ude, så nu blev det svært at komme på plads uden at støde nogen af dem. Jeg fik parkeret bilen og pakket mit grej. Min faldsikring kom på under jakken og lidt maling kom i ansigtet.

Vinden var i vest så min vej til det udsete træ, hvorfra jagten denne morgen skulle afvikles, ville føre mig lige forbi en af foderpladserne. Jeg tænkte, at jeg ville nærme mig langsomt og stille, så jeg havde mulighed for at se, om der var dyr og eventuelt gå tilbage og vælge en anden vej for ikke at støde dem. Det gik dog ikke bedre, end at de to rådyr, som var på pladsen, opdagede mig, før jeg kunne se dem. Heldigvis valgte de at trække stille og roligt væk fra foderpladsen.

Jeg finder frem til mit udsete træ, og min climber bliver monteret, så lydløst som det nu er muligt. Snart er jeg på vej op ad træstammen, og da jeg når op i en passende højde (ca. fire meter), monterer jeg som det første en sele rundt om træet, og til den fastgør jeg den faldsikring, jeg har på.

Min bue ligger stadig nede på jorden, men jeg har sat en snor i den, så den bliver hurtigt hejst op til mig og en pil bliver monteret på strengen, inden jeg sætter buen i holderen. Vel placeret oppe i træet nyder jeg solopgangen, som truer mod øst, og naturen rundt om mig er ved at vågne.

Først får jeg besøg af et rødt egern som fiser op og ned af stammerne i sin søgen efter morgenmad. Lidt efter kan jeg høre, at fasanerne er begyndt at flyve ned fra træerne, men da en fasankok under høj kaglen pludseligt flyver ned kun 10 meter fra mig, får jeg da noget af et chok, og jeg bander indvendigt over fasanen, som aldrig opdagede mig.

10-15 min før solopgang fanger mit blik en bevægelse ude på nabomarken. Jeg får kigget gennem min afstandsmåler, der har forstørrelse. Jeg kan se, at det er et rådyr, som er ved at krydse marken 250-300 meter ude. Dyret vælger at dreje ind mod området, hvor jeg sidder. Øjeblikkeligt kan jeg mærke, at pulsen stiger. Jeg kigger nærmere på dyret og lægger nu mærke til, at det er en buk, mens en rå følger med længere ude bag den.

Bukken går kun 10 meter ad gangen hen mod kanten af marken, men stopper så op og sikre i 30 sekunder og den virker mere nervøs. På et tidspunkt ændrer den retning, og jeg tænker med det samme, at der røg den chance. Til mit store held ændrer den igen kurs. Nu går bukken stille og roligt direkte hen mod den veksel, jeg sidder ved. Da bukken træder ind i mellem træerne ændrer den adfærd. Det er tydeligt, at den slapper mere af, for nu begynder begge dyr at esse stille og roligt, mens de hele tiden nærmer sig det træ, jeg sidder i.

Bukken er nu kommet ind på 15 meter afstand, men jeg har stadig ingen mulighed for at skyde, da den står med fronten mod mig. Først da den står otte meter fra mig, vender den siden til mig, og det lykkes mig at trække buen, uden at dyrene opdager det.

Jeg finder hurtig sigtet og sender pilen afsted. Jeg ser den ramme og gå lige gennem dyret, som sætter af og løber ind i krattet til højre. Råen er løbet 15-20 meter til venstre, hvor den står og kigger efter bukken, mens den prøver at finde ud af, hvad det er, der lige er sket. Jeg kan fra træet både se og høre bukken forende kun 25 meter fra mig.

De næste 10-15 min ryster jeg så meget, at jeg ikke kan kravle ned fra træet, mens tankerne flyver gennem mit hoved.

Til sidst skal der lyde en stor tak til Egon Bøttker for at lade mig gå på jagt på hans jord. Der er ingen tvivl om, at det er en oplevelse, jeg aldrig glemmer.

Træk & Slip Rasmus

Med denne beretning sikrer Rasmus sig et lod i konkurrencen om en jagt på dåvildt. Læs mere om konkurrencen her: Vind en buejagt på dåvildt