Indberetninger – stort hjortevildt

Del indlæg

Indberetninger – stort hjortevildt

Indberetninger - stort hjortevildt FADB Dåhjort 1Indførelsen af en forsøgsperiode med buejagt på det store hjortevildt har givet mange buejæger endnu større oplevelser end tidligere. Faktisk giver de sociale medier og jungletrommerne indtryk af, at der er nedlagt et rimeligt pænt antal af både kron- og dåvildt. Så der bliver helt sikkert noget, der skal indberettes.

I bekendtgørelse om forsøg med buejagt på dåvildt, sikavildt og kronvildt §7. står der om indberetninger:
Personer, som har afgivet skud til eller nedlagt et stykke dåvildt, sikavildt eller kronvildt, skal foretage indberetning digitalt herom til Miljøstyrelsen. Indberetningen skal ske for hvert skud eller nedlagt stykke vildt og kan ske løbende i forsøgsperioden. Indberetningen skal dog senest ske:
1) Den 31. marts 2019 for perioden fra den 1. september 2018 til og med den 31. marts 2019.
2) Den 31. marts 2020 for perioden fra den 1. april 2019 til og med den 31. marts 2020.
3) Den 31. marts 2021 for perioden fra den 1. april 2020 til og med den 31. marts 2021.
Stk. 2. Indberetningen efter stk. 1, skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1) Hvilken vildtart der er afgivet skud til eller nedlagt.
2) Hvilken buetype og piletype der er anvendt, og under hvilken jagtform skuddet er afgivet, eller vildtet er nedlagt.
3) Tidspunkt og stedangivelse for jagten.
4) Om der har været tilkaldt en legitimeret hundefører, jf. § 5.
5) En nærmere beskrivelse af det afgivne skud.
Stk. 3. Nærmere oplysninger om indberetningen vil fremgå af Miljøstyrelsens hjemmeside.
Stk. 4. Hundeførere, der har eftersøgt vildt omfattet af § 5, skal indberette eftersøgningen digitalt efter reglerne i bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt.

Klar medio december
Ovenstående nævnte indberetning skal ske mindst én gang årligt efter jagtsæsonens afslutning. Der er heldigvis stadig længe til sæsonen er forbi, men inden den er det, forventes det at skema og vejledning til indberetning vil blive offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Vi har været i kontakt med forstkandidat og vildtforvalter ved Miljøministeriet Anders Jensen, som oplyser følgende:
– Skemaet vil være tilgængeligt inden længe – senest medio december, således at det ligger klar i god tid inden indberetningsfristen den 31. marts.
– Når skemaet ligger klar vil der komme et nyhedbrev ud om det med Miljøstyrelsens nyhedsbrev ”Nyheder om friluftsliv”. Nyhedsbrevet kan tilmeldes her: Nyhedsbrev

Du kan også følge udviklingen her på FADBs hjemmeside, i vores Facebook gruppe F.A.D.B. eller på Miljøstyrelsens hjemmeside:
Miljøstyrelsen