Buejægerens træningstips

Del indlæg

Buejægerens træningstips

I den nye indstilling om det store hjortevildt lægges der op til bedre efteruddannelse af buejægeren. Spørgsmålet om, hvad der kan forbedre skydefærdighederne i jagtsituationer, er hermed åbent.

Meget træning foregår på skiver eller pletter, Super til at vedligeholde præcision og skyde rutiner og tjekke om indskydning er ok; her er noget at låse sigtepinden fast på. Det, som jeg tror, de fleste panikker over i sandhedens time er, at kroppen på et stykke vildt tit er uden nogen form for punkter/referencer, hvor du kan låse sigtepinden fast.

Har selv haft nytte af denne simple øvelse, og den kan godt overraske lidt. Skær silhuetter af eks. Rå-, kron- eller dåvildt af noget gammelt gulvtæppe. Og hvorfor så gulvtæppe? Jo for her skal der mange skud til, før der bliver hul eller et mærke. Bestem så, at ikke et eneste skud må sidde over midten på målet, da ryggen ligger lavt, og skuddet SKAL under rygsøjlen.

Da det store hjortevildt har knogler, som pilen ikke nødvendigvis kan gennemskyde, og et stykke hjortevildt kan stå op til 30 grader vinklet, uden det menneskelige øje kan se det, giver et skud lige over bagkanten af forbenet størst albuerum mellem knogler og mavesæk hvis dyret står op til de 30 grader. Højden på kroppen på en årsbuk er ikke meget mere end 20 cm. Derfra skal trækkes mindst 8-10 cm fra, så langt nede ligger ryggen. Dertil kommer, at dyret har tendens til at sætte sig i skuddet. Det kan man dog ikke vide sker, men ved langt de fleste anskydninger sidder skuddet for højt. Så derfor sigt i den lave del.

Træn på disse mål i en periode. Det virker, som det bliver lettere, når det virkelig gælder at placere et perfekt pileskud.

Træk og slip derude
Peter Fogh Rasmussen

INFO
Til årsmødet sidste weekend i april, stilles anatomiskiverne op, med mulighed for at træne forskellige skudvinkler og lære sine begrænsninger. Men pas på, der gemmer sig måske en hård overraskelse under dyreskindet.