Kaninjagt på Endelave

“Shhhhh…Be werwy werwy quiet.. I´m gonna catch a Wabbit”…

af Kim Parking

Vi er mange der husker disse ord af Elmer Fjot da han i sine endeløse forsøg på at “nakke” Snurre Snup, fejler igen og igen..

Denne lille allegori vil komme tilbage lidt senere i dette indlæg..

Vi var 8 personer der skulle på udflugt og kaninjagt med FADB,  for de fleste af os, en tur vi havde vundet ved lodtrækning i april til årsskydningen, og flere af os havde været der før flere gange.

Desværre var bilfærgen til Endelave gået i stykker og skulle på “værksted”, så vi endte op med at få en sød lille båd hvor vi måtte bære vores udstyr ombord. Heldigvis havde Birger gode forbindelser på øen, så vi blev hentet og kørt direkte til vores fine hus..

Huset var over alt forventning..; stort og med kæmpe køkken. Der var en stor stue med billardbord og der var rigeligt med senge og 3 badeværelser. Med disse indkvarteringsforhold kunne det kun blive en fed weekend, uanset hvad der så skete eller ikke skete på jagten.

Det skulle vise sig at det ville hælde til “ikke skete” på jagten.

Morten , Birger og jeg ankom til Endelave om formiddagen, lang tid før resten af selskabet da huset skulle startes op med varme og området hvor vi fik tildelt jagt, skulle kortlægges.

Om eftermiddagen travede Morten og jeg en tur med buen og Birger tog en tur et andet sted med sin medbragte “Boom-Boom stick”.

Det skulle vise sig at denne salonriffel skulle sikre at vi kunne spise kanin lørdag aften. For på vores gåtur rundt i terrænet observerede vi kun ganske få kaniner og dem vi så, sad for det meste i de enkelte solstråler der var og varmede sig og de virkede meget nervøse.

Fredag aften blev der serveret frikadeller og hyggen spredte sig; selv et spil pool blev det også til. Vi snakkede om hvor Morten, Birger og jeg havde set kaniner og hvor der var friske huller så holdet af buejægere ikke skulle bruge hele den første dag på at rende forgæves rundt.

Første morgen blæste det kraftigt da vi alle 8 gik ud i terrænet. Bedre blev det ikke, da vi kunne få bekræftet vores værste frygt..: Der var ingen kaniner.. .! Det blev til nogle få observationer, vi så ganske vidst et par kaniner her og der ud på 20-40 meter, men de fleste var hurtigt væk ved synet af os; de kunne nås med riffel hvis man var hurtig, ikke med buen. De fleste  fik slet ikke trukket buen. Det var Birger der med salonriffel kunne nå ud til de kaniner der kom for.

Til frokost havde alle 8 nu læst skriften på væggen. Én kanin var blevet skudt med bue og den sad så tæt på hullet at den forsvandt.

Nu kunne vi alle pludselig forstå, hvilken følelser Elmer Fjot kæmpede med, når Snurre Snup konstant narrede ham, så vi tilskyndede en ellers tilbageholden Birger til at gå ud og høste, alt hvad han kunne, med riflen, for ellers blev det ren vegetarretter der skulle indtages lørdag aften; noget ingen i selvskabet ville møde med et stort smil på læben. Birger indvilligede, og fik lov til at gå et sted med pyntegran, som vi andre ikke kunne gå i; kald det medlidenhed fra udlejer. Her høstede han 5 kaniner. Festmiddagen, som bestod af en provencalsk ret: Kaniner i Dijon sauce, var reddet.

Næste morgen tog alle afsted på jagt på nær mig. Og heller ikke den tur gav noget som helst.

                                                                                                              Epilog (hvad kan vi lære)

Endelave er en skøn ø, der stadig rummer jagten på de vilde kaniner, og er stadig et besøg værd.. MEN…

Der er måske nogle “variabler” i ligningen, som alle buejægere skal tage i betragtning for ikke at blive voldsomt skuffede..:

Årstiden..:

Efter jagttiden blev ændret fra september til november er vejret blevet koldere, og det har afgjort sat sit præg på kaninernes lyst til at komme ud af hullerne. Kaninerne er primært nataktive, hvor de kan fouragere i sikkerhed for rovfugle og jægere, og har ikke brug for at komme op i dagtimerne. Det lader til, at det nu kun er attraktivt, hvis vejret er godt – gerne med lidt sol.

Regulering..:
Kaninjagten på Endelave er “big business”.. så for at undgå et total kollaps i bestanden er man nødt til at gå aktivt til reguleringen af unger hen over sommeren. Kaninerne virkede meget nervøse, og det kan nok ikke udelades, at det blandt andet er et resultat af dette.

Rovfugle..:
Det lader til, at bestanden af både store og mindre rovfugle er forøget derude..; Mange af kaninerne sidder meget tæt på hullerne, de farer derned som lyn ved synet af nogen eller noget, og som tidligere kommer de ikke bare ud igen 3-5 min efter.. de bliver derned meget længe. De er tydeligt nervøse. Mange af dem der kom frem igen trykkede sig under træerne.

Jeg er sikker på, at det stadig er muligt at skyde et par kaniner derude, og det kan ikke udelukkes at nogle områder er bedre end andre, men det kræver at du, som buejæger skruer helt op for din snilde og evner, og samtidig har heldets vinde i ryggen.

Du har som buejæger en hvid pil i dit quiver.. den skal du bare smide på strengen og skyde efter forestillingen om, at buejagten derude er som forgangs tid, hvor vi snildt kunne komme hjem med 5-15 kaniner på tasken.

Men dermed ikke sagt at kaninjagten er slut derude, slet ikke. Men hav et realistisk syn på din fangst og skru forventningerne til udbyttet ned.. Det er den virkelighed vi fremadrettet må forholde os til.