Den perfekte pil. 45 gange i træk…

Faktisk er der tale om 135 perfekte pile. Og jeg må blankt erkende, at jeg er imponeret, og måske endda også en lille smule fascineret. For selvom om indendørs skiveskydning ligger meget langt fra min tilgang til bueskydning, så er den skydning som 22-årige Mathias Fullerton leverede ganske enkelt enestående. Jeg må også erkende, at der nok er en ting eller to omkring skudafgivelse i en presset situation, som jeg kan lære af Mathias Fullertons historie fra dette års ’The Vegas Shoot’ – der er verdens største og mest prestigefyldte indendørs buestævne.

Af Mathias Kolringen
instagram: @mathiaskolringen

De fleste buejægere vil gerne levere den perfekte pil. Hver gang. Med en lille smule selvindsigt så er jeg et stykke fra at have gjort det. Blandt andet fik en hare en pil, der sad lidt for langt tilbage, en rå dukkede sig under en pil, der var lidt for høj, mens den syge due i haven blev aflivet med en velplaceret pil gennem brystet.

Denne samling af pile viser nok meget godt, hvordan jeg skyder når der er pres på. Og det er ikke fordi jeg er særligt nervøst anlagt, eller fordi jeg ikke træner. Derfor tog jeg en snak om skydning og nervøsitet med Mathias Fullerton, der trods sine 22 år, er en af verdens bedste konkurrenceskytter.

Drømme
Med buen i hånden drømmer vi om forskellige ting. Alt fra at fylde fryseren med lækkert vildtkød, til at hænge en skuldermonteret kaffebøffel op over kaminen. Hvad end vi drømmer om, så er omdrejningspunktet en perfekt leveret pil. Og for de fleste buejægere udleves drømmen nok i stilhed og uden tilskuere. Da Mathias Fullerton udleverede sin drøm, skete det foran flere tusinde tilskuere og med konfettikanoner, diskolys og alt hvad der ellers hører sig til i ’Sin City’.        

Forud var gået tre dage, hvor der hver dag blev skudt 30 pile på 18 meters afstand. Ud af de ca. 5.000 skytter der deltog i turneringen, leverede 27 af skytterne 90 perfekt pile i løbet at turneringens indledende runde, og scoret dermed 900 point.

De 27 perfekte skytter gik videre til finalen, hvor de blev stillet op på en linje, foran et par tusinde tilskuer. I finalen blev der skudt én pil per runde, og hvis det ikke var en 10’er, så var det farvel og tak…

Nervøsitet – et udtryk for noget godt
Selvom Mathias Fullerton var blandt de 27 finalister i dette års ’The Vegas Shoot’, så gik han ikke frem til skydelinjen med en selvtillid i top. Skydningen havde drillet lidt. Ikke meget, men nok til at han kunne mærke nervøsiteten. Mathias’ indstilling er dog, at man skal tro på det. Tro på hver eneste pil, selv når man er allermest nervøs. Faktisk skal man ifølge Mathias være glad for nervøsiteten og turde at blive i den, for nervøsiteten viser, at du er i gang med noget, der har betydning.

Alle der har sluppet en pil på jagt kan nok genkende det omkring nervøsiteten. Altså at den kommer, når der er noget på spil. Men når jeg tænker mine skudsituationer igennem, så er jeg langt fra at kunne konvertere nervøsiteten til noget godt. Problemet er, at nervøsiteten får mig til at tvivle og måske også ryste lidt på hånden, og så er det altså svært at levere det perfekte skud.

’Game on’
Efter syv runder var finalefeltet blevet halveret, og Mathias var stadigvæk med. Og når Mathias tænker tilbage, så husker han hverken tilskuerne, larmen eller de enkelte skud. Der var tunnelsyn, og det var først da de var fem skytter tilbage, at Mathias begyndte at tænke på placeringen. Målet forud for tuningen var at komme på podiet, og selvom det pludseligt var inden for rækkevidde, formåede han at holde fokus på at levere en perfekt pil ad gangen.

Efter 44 finale-pile var der kun to skytter tilbage, og der gik et sus gennem publikum, da Jacob Marlow fra USA skød en 9’er.

Med endnu en perfekt pil ville Mathias vinde turneringen, hvilket ville betyde en masse prestige, opfyldelsen af et af hans helt store personlige mål samt penge nok til at fortsætte livet som professionel bueskytte.

Og det er så her man forventer, at Mathias som fuldtidsprofessionel konkurrenceskytte gjorde brug af en masse redskaber fra sin mentaltræner eller personlige coach. Men det er ikke tilfældet. Mathias holder sig udelukkende til sin tilgang med at turde være nervøs og en tro på, at hans træning gør ham i stand til at levere den perfekte pil. Hver evig eneste gang.

Gør det igen, og igen…
Her træder forskellen mellem jagt og konkurrenceskydning virkelig frem. For Mathias Fullerton får sin træning til at blive en konkurrence. Enten mod sig selv, nogle af Lyngby Bueskyttelaugs andre skytter eller online mod de andre skytter i verdenseliten. I gennemsnit bliver det til 250 pile om dagen, hvor der er pres på.

Det er jo nok de færreste buejægere forundt at slippe 250 pile på jagt – selv gennem et helt liv. Så når jeg skal forsøge at oversætte Mathias Fullertons tilgang til min virkelighed som buejæger, så handler det om at søge den samme form nervøsitet, som jeg oplever på jagt og så træne på at arbejde mig igennem den.  

Udfordringen er, at jeg sjældent er nervøs, når jeg træner i haven, selv hvis jeg skyder mod et lille mål, og hvor en misser resulterer i at pilen rammer en stenmur. Derimod kan jeg godt blive lidt nervøs til en træningsrunde i bueklubben. Og jeg bliver næsten altid nervøs i starten af en 3D turnering.

Konklusionen er derfor, at jeg fint kan træne teknik i haven, men at jeg har behov for at træne flere af de situationer, der gør mig nervøs. Og hvis jeg kan mestre det, så bør de pile jeg skyder på jagt også blive bedre.

En sidste perfekt pil
For Mathias Fullerton blev det til 45 perfekte pile i finalen i ’The Vegas Shoot’ finalen. En helt vild præstation. Og siden da har Mathias vundet flere andre stævner, herunder EM.

Stor tak til Mathias for at dele sine oplevelser – og til dig, der læser med, så håber jeg denne artikel vil hjælpe dig med at levere den helt perfekt pil, hver gang du er på jagt.