Er kritikken af buejagt på hjortevildt berettiget?

Der har været rejst kritik af buejagt på det store hjortevildt fra bl.a. stifter og tidligere formand for Dyrenes venner Peter Mollerup. Kritikken går på, at dyr skudt med bue og pil har en længere flugtafstand end dyr skudt med riffel, før de forender.

Kritikken er baseret på en rapport fra 2022 bestilt af Miljøstyrelsen til brug for vurdering af, om buejagt på kronvildt, dåvildt og sikavildt kunne lovliggøres.

Der er ikke kun tale om 1 rapport, men 2 rapporter:

• Kanstrup, N. & Sonne, C. 2021. Effektiviteten af buejagt på de store arter af hjortevildt – viden, erfaringer og skitser til kontrollerede forsøg. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 34 s. – Teknisk rapport nr. 218” (Kanstrup-rapporten 2021)
• Kanstrup, N., Balsby, T.J.S. & Sonne, C. 2022. Effektiviteten af buejagt – opfølgende undersøgelser. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 28 s. – Teknisk rapport nr. 257 (Kanstrup-rapporten 2022)

I Foreningen af Danske Buejægere (FADB) lytter vi til kritikken, og har allerede da Kanstrup-rapporterne blev udgivet forholdt os seriøst og sagligt til det resultat, og sammenholdt det med de øvrige resultater i undersøgelsen, således der konkluderes ud fra et samlet billede og ikke et enkelt parameter. Vi har efter den rejste kritik kigget på sagen igen.

Kanstrup-rapporten 2022 konkluderer også, at pileskud formentlig giver mindre smertepåvirkning end riffelskud, og at dyr strejfskudt med pil, har større overlevelseschance, end dyr strejfskudt med kugle. Ligeledes indeholder rapporten en vurdering fra retsmediciner Peter Thiis, som er ekspert i skudsår. Peter Thiis når frem til den konklusion, at

Når man skal vurdere forskellen mellem de to projektiler, er det svært at tillægge den ene en afgørende forskel – eller fordel – over for den anden. Overlevelsestiden efter pileskud må antages at være marginalt forøget i forhold til riffelskud, da der ikke opstår læsioner fra den temporære kavitet, som ved riffelskud. Pileskud må antages at påføre mindre smerte end et riffelskud med efterfølgende overtryk i de omliggende organer.

Vildtforvaltningsrådet har ligeledes forholdt sig til den samlede rapport, og er kommet frem til en enstemmig konklusion, at indstille at buejagt på kronvildt, dåvildt og sikavildt gøres permanent, hvilket som bekendt er sket pr. 1. jan. 2024.

Da Vildtforvaltningsrådet kom med sin indstilling, tog FADB initiativ til at opdatere undervisningsmaterialet til buejagtprøven samt anbefalingerne til de danske buejægere, på baggrund af de anbefalinger Kanstrup-rapporten 2022 ligeledes kom med omkring skudvinkler for at optimere effektiviteten af buejagt. Anbefalingerne har således været tilgængelige og kommunikeret ud til buejægere siden efteråret 2023, og FADB har primo januar 2024 udgivet ”Buejagt – lærebog til buejagtprøven” hvor disse anbefalinger er indarbejdet.

Udover Kanstrup-rapporten havde FADB fremsendt  de foreløbige resultater fra en tilsvarende finsk undersøgelse om jagt på whitetail til Vildtforvaltningsrådet. Undersøgelsen er en del af et større Ph.d.-studie under universitetet i Helsinki.

Den finske undersøgelse når frem til, at der ikke er forskel på flugtafstanden når riffeljagt og buejagt sammenlignes, med en marginal fordel for buejagt. Dette falder godt i tråd med den patologiske vurdering i Kanstrup-rapporten, at det er svært at tillægge nogen forskel på kugle og pil. Samtidig når den finske undersøgelse frem til, at der heller ikke er forskel i anskydningsfrekvensen, igen med en marginal fordel for buejagt (Kanstruprapporterne foretager ikke sammenligning af anskydningsfrekvensen). Til gengæld bekræfter data fra den finske undersøgelse den danske i, at eftersøgningen efter bueskudt hjortevildt har mindre succesrate end ved riffelskudt hjortevildt.

Hvorfor når den finske undersøgelse så frem til nogle lidt andre og set med buejægerøjne bedre resultater end den danske?

For det første er dataindsamlingen forskellig. I Danmark har man indsamlet resultater af bueskudt hjortevildt fra buejægere, som man har sammenlignet med data indsamlet i andre undersøgelser for riffeljagt (Kanstrup-rapporten 2021). Dette er så suppleret med data fra schweisshunderegisteret samt spørgeskema sendt til schweisshundeførerne, hvor kun et lille antal (14) er besvaret (Kanstrup-rapporten 2022). I Finland har man samtidigt og sideløbende indsamlet data for både buejagt og riffeljagt, og har dermed sikret, at dataindsamlingen for begge jagtformer er foretaget med ens kriterier.

Dernæst er databehandlingen forskellig. I Danmark har man sammenlignet flugtafstande 1:1 – dvs. de nye data fra buejagt er sammenlignet direkte med tidligere data for riffeljagt (Kanstrup-rapporten 2021), og derudover er schweisshundenes sporlængder ved eftersøgning af hjortevildt ramt i hjerte-/lunge- samt maveregion sammenlignet (Kanstrup-rapporten 2022). I Finland har man ud fra rationalet, at dyr truffet i centralnervesystemet lammes øjeblikkeligt uden nødvendigvis at være dødeligt ramt og uden mulighed for at analysere tid til bevidstløshed eller død, fravalgt resultater, hvor dyret faldt på stedet. Bruges de danske data på samme måde som de finske bekræftes, at der ikke er signifikant forskel på flugtafstand (Kanstrup-rapporten 2021, s. 23)

Efter at have genbesøgt sagen, kommer FADB frem til samme konklusion som sidst, og som Vildtforvaltningsrådet også nåede frem til. Nemlig at buejagt på kronvildt, dåvildt og sikavildt er fuldt etisk og dyreværnsmæssigt forsvarligt.