Kursus og efteruddannelse i buejagt

Del indlæg

Kursus og efteruddannelse i buejagt

FADB har fokus på kursus og efteruddannelse af buejægere. Ikke kun i relation til jagt på det store hjortevildt men generelt fordi vi altid kan blive dygtigere, lære nye ting og blive skarpere til at håndterer buen, forstå jagten og læse naturen.

Vil du byde ind med at afholde kursus i FADB-regi, det være sig i skydetekniske eller jagtlige færdigheder, opsætning og trimning af bue e.l. hører vi gerne fra dig. Hvis du afholder kursus i eget regi, er du ligeledes velkommen til at sende info om det; så vil vi annoncere det i kursuskalenderen her på hjemmesiden.

Mentor-ordning hvor erfarne buejægere hjælper nye buejægere i gang, er også en ting vi gerne vil formidle. Det kan f.eks. være en ledig konsortieplads, hvor pladsen tilbydes en ny buejæger og én eller flere i konsortiet tager sig tid til at hjælpe vedkommende i gang, eller at du nogle gange i løbet af sæsonen, har mulighed for at invitere en ny buejæger med på jagt. Er du ny buejæger med eget jagtterræn, hjælper vi også gerne med at finde en erfaren buejæger, der kan hjælpe dig i gang.

Kontaktoplysninger:

Hvis du vil byde ind med kursus, mentorordning e.l.:
Formand Kirsten Andersen
Tlf.: 3154 5487
kia@fadb.dk

Hvis du ønsker et kursus e.l. i FADB’s kalender:
redaktion@fadb.dk


Her følger beretning fra Max Bjerge, der lykkes med at nedlægge sit første stykke vildt med buen, efter at have været på kursus og pyrschjagt med sin bror og mentor Martin Bjerge Jensen.

Beretningen er også bragt på BBHuntings Facebook-side.

Her kommer min historie om, hvordan jeg blev buejæger. En buejæger der lykkedes, med hjælp fra Martin Bjerge Jensen.

Jeg er så heldig at have kendt Martin hele mit liv, da han er min bror. Jeg har altid vidst, at jagt har en meget stor plads i hans liv. Ikke en passion jeg har delt med ham rigtig, før nu.

Det startede da vi havde en aftale om, at jeg skulle med på buejagt, for at filme ham når han skulle pyrsche. Det var en super vild oplevelse, også fordi han skød en meget flot buk. Der var ikke noget at gøre, jeg skulle også være buejæger nu. Jeg fik taget jagttegn i 2021 om efteråret, også blev der trænet, så jeg var klar til bue prøve i foråret 2022. Fik mit buejagttegn d. 19. april. Så nu måtte det godt blive d. 16. maj.

Kursus og efteruddannelse i buejagt FADB 328344795 889775839116887 1527558669427188145 n

Jeg havde aftalt med Martin, at vi skulle på jagt sammen fra d. 16. maj, og et par dage frem, så vi kunne fordybe os i jagten. Vi fik lavet lejr, og gjort klar til, at vi lige skyde en buk eller 2, troede jeg.

Jeg kunne ikke forstå at dyrene kunne se mig, og jeg ikke kunne se dem. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har fejlet/stødt dyrene, og hver gang synes jeg, at jeg havde styr på mine ting og omgivelser. Jeg begyndte at tænke på om jeg som så mange andre bare skulle sætte mig i et tårn, og vente på chancen så ville komme. Men det var jo ikke det jeg ville, jeg skulle jo pyrsche lige som jeg havde oplevet det med Martin.

Martin holdt et kursus om buejagt, og gav en masse læring, og hvad man kan træne for at blive en bedre buejæger. Det var et rigtig givende kursus mest fordi vi kom på jagt om aftenen, hvor man kunne prøve den nye viden af, og det virkede. Jeg kom næsten på skudhold. Jeg havde aldrig før været så tæt på, som der. Men jeg manglede stadig lige det sidste før det lykkedes. Hjem tomhændet igen, igen, igen.

Martin og jeg havde en ny aftale d. 27. december. I dag skulle være dagen, hvor jeg skulle blive buejæger. Vi lagde en plan for, hvad der skulle ske. Jeg skulle snige mig langs med et hegn, han havde vist mig. Han selv ville gå en anden vej, hvor vi så ville mødes, hvis ikke der var nogle dyr. Da der ikke var nogle, mødtes vi på hjørnet af hegnet, hvor vi gik sammen rundt.

Vi fik øje på en hare som sad midt ude på en græsmark. Martin var hurtig til at lægge en plan for hvordan vi kunne pyrsche os ind på den, ved hjælp af de ting vi havde omkring os, eller ikke havde. Det lykkes os at komme på skudhold da vi havde solen i ryggen, men jeg var ikke dygtig nok, da jeg skød ved siden af.

Kursus og efteruddannelse i buejagt FADB 328760423 895393478545864 9011881677291648880 n 2

Jeg fik øje på en anden hare, en ny plan blev lagt og den virkede også. Kom på skudhold igen men jeg skød ved siden af. Super fed følelse af, at det kunne lade sig gøre at komme så tæt på ved hjælp af simple teknikker. Det var det her jeg havde håbet på, pyrschjagt med bue.

Desværre kunne jeg ikke holde hovedet koldt når jeg skulle ramme. Martin sagde at vi havde stadig tid til at finde et stykke råvildt inden solen gik ned. På vej tilbage til bilen stod 2 stykker råvildt på den mark vi startede på. En ny plan blev lagt og vi skulle pyrsche os ned i mod dem, ved at kravle i hegnet. Efter noget tid skulle jeg kigge ud af hegnet for at se efter dem. Jeg kunne ikke se nogle dyr. Martin bad mig om at lægge mig helt ned og kigge ud.

Kursus og efteruddannelse i buejagt FADB 328510215 932911084382633 7775733187999347185 n

Da jeg fik kigget ud, kunne jeg se 1 dyr der havde sat sig i kanten af hegnet 40 meter væk fra os. Nu skulle vi bare tættere på. Vi pyrschede os 20 meter tættere på. Nu kunne jeg se hovedet på den. Martin siger vi skal lidt tættere på. Kommer ca. 8 meter tættere på. Nu skulle vi bare vente på den ville rejse sig, så jeg kunne komme til at skyde når dyret rejste dig.

Efter 10 min kommer der et dyr mere frem på vores højre side. Nu må den bare ikke få øje på os, i det vi ikke kunne bevæge os, da den så ville se det og afsløre os, og advare de andre dyr omkring os, inklusiv den rå vi sad og kiggede på. Den fik fært af noget, men sagde ikke noget, den løb bare sin vej. Der var vi heldige tænkte jeg. I det samme rejser råen sig, og en rå mere rejser sig. Nu der 2 stykker råvildt. Du må gerne skyde den forreste siger Martin til mig. Den er på vej frem i det hul jeg ville skyde i. Trækker buen, og er klar, men Martin hvisker at det er for tidligt. Jeg slækker buen. Nu er den næsten i skudhullet. Trækker igen og holder den. Nu er jeg klar, den går frem, og jeg er sikker i mit skud. Slipper pilen og kan høre pilen træffe. Sætter mig og kigger på Martin, og smiler. Vi sidder og venter i 20 min før vi går frem. Da vi kommer frem, kan jeg ikke se blod, men da jeg kigger op, kan jeg se dyret ligger til højre for os. 42 meter har den gået. Jeg kunne ikke havde gjort det uden Martins hjælp og viden. Han har gjort mig til en rigtig buejæger. Kan kun anbefalede at gøre brug af hans viden omkring buejagt for han kan 100% gøre dig til en bedre buejæger. 1000 tak for hjælpen Martin. Tak for at du kunne opfylde min drøm at pyrsche med bue.