Medaljebuk med buen

Orla Hansen er en af landets mest erfarne bukkejægere, når det kommer til bukkejagt med buen. Han har et fantastisk jagtterræn på Bornholm, hvor han de senere år stort set kun har forvaltet råvildtet ved buejagt. På terrænet skydes selektivt, hvilket tidligere har kastet store bukkeopsatser af sig, men i år har virkelig været et godt år. Bl.a. har han netop nedlagt en buebuk, hvis opsats muligvis kommer til at score guld på CIC-skalaen, når den på et tidspunkt bliver opmålt.Den 31. maj nedlagde han så en monsterbuk – her får du beretningen.

Om bukken fortæller Orla:

– Jeg ved, hvad der går af bukke de fleste steder i reviret og kendte derfor også til denne. Jeg var dog lidt i tvivl om, hvor han havde sit præcise revir, men jeg havde set ham på et bestemt sted et par gange over nogle uger, så der besluttede jeg mig for at sidde.

På stedet er et kirsebærtræ, som er godt at sidde i, og her sad Orla efter bukken et par gange. Han troede dog ikke meget på det, for på stedet er der altid uro fra andre naturbrugere og -misbrugere, som enten skal lufte hunde, køre på mountainbike eller bare gå en tur.

– Men d. 31. maj kom alligevel en gaffelbuk ud på marken og lidt senere en spidsbuk, inden den gode buk endelig kom frem. Kirsebærtræet står på bredden af et å-løb, og der kom han i kanten af hveden langs med åen, fortæller Orla.

Orla fortæller dernæst, at der allerede gik en rå fem meter foran ham, mens bukken var på vej, så det gjaldt virkelig om at bevarer roen og undgå bevægelse af nogen art.

– I træet sidder man kun tre meter over jorden, men er godt skjult af en tjørnebusk foran træet. I busken er der to huller, hvorigennem det er muligt at afgive skud. Bukken nåede forbi det første hul, uden jeg fik skudt, men da den stoppede i det næste, satte jeg pilen ind skråt bagfra, fortæller han og understreger, at han blev overrasket over, hvor stor bukkeopsatsen var.

Et par dage efter den var kogt af, vejede den med overkæben 530 gram. Det er svært at sætte præcis alder på en råbuk, men denne havde nogen alder, og Orla mener faktisk, at den nok var større sidste år.

– Men da det er en lidt kedelig plads at sidde på, pga. al uroen fra andre mennesker, gider man næsten ikke sidde der, så han nåede næsten at blive lidt for gammel, konstaterer den bornholmske buejæger.

Orla har jagten på flere hundrede hektar, hvor der skydes selektivt. I år som i tidligere år, har han og de jægere, der inviteres med på jagt hos ham, haft flere rigtigt gode to- og treårsbukke for, men ikke så stærke eller svage at de skulle skydes. I sæsonens første tre uger nedlagde de i reviret fem rigtig gode bukke – fire med bue og en med riffel (Orlas bror har endnu ikke fået øjnene op for buejagtens genialiteter).

Tidligere på sæsonen skød Orla to rigtig fine bukke på den samme aften. Under den jagt sad han i et træ, da en gaffelbuk kom ud på engen. Lidt senere kom en rigtig god buk ud af skoven, og da den så gaffelbukken, satte den straks efter. Gaffelbukken løb lige under træet, Orla sad i, mens den stærke buk stoppede lige under Orla, der nedlagde den på fem meters afstand.

– Jeg valgte at blive siddende, og kort efter kom gaffelbukken retur. Han essede på engen, indtil endnu en god buk kom ud. Nu skete akkurat det samme som tidligere. Gaffelbukken løb under træet og den stærke buk stoppede ved den forendte buk. Han lurede lidt over bukken, der lå på jorden og blev derfor lidt urolig. Han sprang lige et par meter, inden han stoppede igen, så ham skød jeg på 15 meters afstand, fortæller Orla.

Lige nu jager Orla så en meget agtpågivende buk, som – ifølge den erfarne buejæger – vil være umulig at pyrsche til, da den er så årvågen, som den er.

– Han bliver svær, så vinden skal være helt perfekt, ikke for hård, ikke for let og helst stabil, konstaterer den bornholmske buejæger med forventning i stemmen.

Og hvad er også bedre for en buejæger, end at have en ”løs aftale” med en stærk og meget agtpågivende buk! Ikke meget vel?