Vi arbejder på højtryk med den nye lærebog i buejagt. I den forbindelse har David Hauge skrevet en artikel om, hvordan man laver sin egen pil. Tak til David.

Sådan samler du dine egne pile

Af David Hauge

Som buejæger sker det nogle gange, at fanerne på pilene bliver beskadiget og trænger til at blive udskiftet. Det kan også være at man har købt et sæt helt nye pile som skal samles. Derfor er det en god ting at kunne samle sine pile selv. Hos de danske buebutikker kan man næsten altid købe færdiglavede pile. Man kan købe “standard” pile som kommer fuldt monteret fra fabrik eller man kan betale buebutikken for at samle pilene med de komponenter man har valgt. Fordelene ved en færdig standard pil er at alt arbejdet er gjort og man er klar til at skyde med det samme. Begrænsningen ved færdiglavede pile, er at farver, type og design er fastlagt og at fanerne næsten altid er monteret helt lige på pilene, så pilen ikke roterer særligt meget. Langt de fleste færdiglavede standard pile kommer med en Bohning blazer fane og ulempen ved disse faner er at de er meget høje og at fane frigang ved bue og pilehylde, kan være vanskelig at opnå.

Hvis man i modsætning til standard færdiglavede pile, selv vil vælge sin kombination af pileskaft og faner, bliver man nødt til enten at betale buebutikken for at samle pilene eller man må i gang selv.

Hvis man ikke har sit eget udstyr til at samle pile, må man betale buebutikken for at samle pilene, men der er en stor fornøjelse ved selv at kunne udføre arbejdet og oftest gælder ordsproget “selvgjort er velgjort”. Vil man være helt sikker på at der er kræset for detaljerne i at samle sine pile, må man selv i gang.

I det følgende afsnit beskrives fremgangsmåden til at samle sine egne pile og i afslutningen beskrives et par ekstra detaljer, som den absolut kræsne pilebygger også kan arbejde med.

Udstyr til at bygge pile

Den helt centrale komponent i at samle sine egne pile er et faneapparat. Der findes et stort udvalg spændende fra billige apparater til 3-400 kr. og op til kongen af faneapparater som er “Vane Master Pro” fra Lastchance archery til ca. 4.000 kr. Fordelen ved de dyre apparater er at de er meget præcise i indstillingerne, så man kan skifte mellem forskellige pile og faner og sikre, at man kan vende tilbage til præcis samme indstilling som tidligere.

Ud over faneapparat er det rart at have en “grain scale”, som med meget stor præcision kan måle vægten af pile komponenterne og bruger man smeltelim til at lime indsatser, er det også nødvendig med en varmekilde f.eks. et fyrfadslys eller en gasbrænder.

Hvis man køber pileskafter i fuld længde, har man også brug for en pileafkorter til at kunne skære sine skafter til korrekt længde.

For at afrense fedt og støv fra skafter kan man bruge husholdningssprit, køkkenrulle og piberensere eller vatpinde. Til at lime spids indsatser i skaftet kan man bruge smeltelim f.eks. Bohning hot melt eller en 2-komponent epoxy. Ulempen ved Epoxy er at det er helt umuligt at få spidsindsatsen ud af skaftet igen, hvis det bliver nødvendigt på et senere tidspunkt.

Når fanerne skal sættes fast på skaftet, er det nødvendigt at bruge en fanelim. Der findes mange forskellige slags lim og noget lim virker bedre på visse faner end andre. Man bliver nødt til at eksperimentere lidt for at finde den helt rigtige lim til de faner man har valgt. Hvis man kun skal samle 12 pile en gang om året, har man ikke brug for særligt meget fanelim og derfor er det rigeligt at købe de helt små tuber lim. Fane lim er forholdsvist dyrt og oftest bliver det dårligt i flasken efter et års tid. Hvis fanelimen har svært ved at binde på fanerne er der nogen faneproducenter som sælger en “primer” der kan bruges til af afrense faner inden montage. AAE faner kan med fordel primes inden limning, da disse ofte slipper efter limning, hvis der ikke er anvendt primer. Bemærk at visse limtyper foreskriver ventilation eller god udluftning, da limen indeholder skrappe kemiske komponenter.

Fremgangsmåde

Step 1
Hvis man har købt skafter i fuld længde, skal man starte med at korte skafterne til korrekt længde, så pilene kommer til at passe til ens træklængde og får den længde man har brugt til at vælge skaftets spine i en spine tabel. Man kan med fordel afskære en centimeter fra bagenden og derefter tilpasse til ønsket længde ved at skære resten fra forenden af skaftet.

Ved at skære lidt af bagenden kan man sikre at der ikke er ujævnheder og skævheder fra produktionen, så nocken kan sættes i skaftet og passer perfekt mod skaftenden i hele skaftets omkreds.

Step 2
Rengør skaftets overflade i det område, hvor der skal monteres faner. Brug husholdningssprit eller anden fedtafrensning, som ikke efterlader en overlade på pilen. I skaftets ender bruges en piberenser eller vatpind fugtet i husholdningssprit så man rengør skaftet indvendig ca. 5 cm op i skaftet. Man skal blive ved med at rense indtil vatpind/piberenser stadig er ren når den kommer ud af skaftet. Hvis der sidder støv fra pileafkortning oppe i skaftet, kan støvet forhindre at limen på spidserne binder til indersiden af skaftet og dermed mister man sine spidser når man trækker pile ud af skiven.

Step 3
Sæt nock i skafterne og vær sikker på at nockerne sidder stramt i skaftet og ikke kan rotere af sig selv. Nogen gange kan nocker have små variationer så nogen nocker sidder løsere end andre. 2 lette løsninger til at få løse nocker til at sidde stramt i skafterne kan være: Hold et stykke husholdningsfilm hen over enden af skaftet og tryk nocken ned gennem husholdningsfilmen og ned i skaftet. Husholdningsfilmen vil udfylde området mellem skaft og nock og sikre at nocken sidder helt stramt. En anden mulighed er at skære små snit i nocken så materialer bliver “rejst” så nocken klemmer bedre i skaftet.

Step 4
Monter spidser eller spids indsatser i skafterne. Hvis man bruger smeltelim på spids eller indsats, er det vigtigt at man er lidt forsigtig med varmen, da høj varme kan beskadige carbon fibrene i skaftet. Så snart spidsen er sat i skaftet kan det være en fordel at nedsænke skaftet i vand, så det bliver hurtigt kølet af. Vælger man at montere spidser eller indsatser med 2 komponent lim, skal limen stå og hærde inden man kan arbejde videre med skafterne.

Step 5
Sæt wrap på skaftet. Det er en KÆMPE fordel at rulle wrap på skaftet inden der monteres faner. Wrap kan med fordel tilpasses i bredde og længde så wrap kun lige dækker det område på pilen, hvor der skal monteres faner. Det er en god ide at lade ca. 5 mm af skaftet være synlig mellem wrap og nock, så man kan se om skaftet har taget skade, hvis man rammer pilen bagfra med en anden pil. Fordelen ved at bruge wrap bliver meget stor når man skal have faner af igen. Hvis man har skadet sine faner eller vil skifte til nogle andre, kan man varme wrappen med en hårtørrer eller i varmt vand. Derved bliver wrap meget let at pille af skaftet i et stykke som et klistermærke der fjernes. Når wrap er fjernet har man et rent ubeskadiget skaft man kan sætte nye faner på. Hvis man ikke bruger wrap skal man afrense fanerester og lim fra skaftet med en kniv og derved er der stor risiko for at lave skader på oversiden af skaftet.

Step 6
Indstil faneapparatet, så skaftet sidder centreret lige under fane klampen på apparatet. Indstil apparatet til om der skal monteres 3 faner eller 4 faner. Indstil derefter klampen så fanen får den ønskede offset. Offset er den vinkel som fanen monteres skråt i forhold til skaftet. Ved at montere fanen en smule skråt på skaftet opnås en spin effekt på pilen, når vindmodstanden rammer overfladen på fanerne. Spin på pilen giver en bedre styrende effekt når pilen flyver gennem luften. Offset på faner har samme effekt som spin i riffelgangen på en riffelpibe sikre at et projektil roterer om sin egen længdeakse. Når offset skal indstilles er det vigtigt at man kontrollerer at hele bunden af fanen opnår kontakt med pileskaftet inden man putter lim på fanen. Typisk opnår man fuld spin effekt på pilen med 2 eller 3 graders offset på fanerne. Hvis man monterer med 4 eller mere grader i offset, kan det blive meget svært at få fanen til at sidde korrekt fæstet på pilen i hele fanens længde. Meget offset giver højere vindmodstand og med højre vindmodstand kommer der turbulens og pilene vil begynde at “summe” mere i luften. Som med så meget andet i bueskydning, kan det godt betale sig at teste lidt ved at prøve sig frem med forskellige offset indstillinger, for at finde ud af hvilken indstilling der giver de bedste grupperinger med netop dine pile, faner og bue.

Step 7
Sæt fanen i fane klampen, så det passer med at fanen kommer til at sidde i den ønskede afstand fra bagenden af pilen. Påfør evt. primer på bunden af fanen. Påfør derefter lim på bunden af fanen og sæt klampen tilbage på faneapparatet og tryk klampen med fanen mod pileskaftet så limen får fat. Vent i den anviste hærdetid for fanelimen og træk forsigtigt klampen væk fra pilen, så fanen bliver siddende tilbage på pileskaftet. Roter pilen i faneapparatet og gentag step. 7 indtil alle faner er monteret på pilen.

Step. 8
Stil pilen i en lodret position, uden at fanerne rører andre pile eller andet. Lad pilen stå et døgn så limen er helt hærdet inden man skyder med pilen.      

Den mere nørdede tilgang

Hvis man ønsker maksimal ensartethed på alle sine pile, er her et par tillægssteps man kan vælge at gøre undervejs. For langt de fleste skytter vil nedenstående nørderi ikke bidrage væsentligt til bedre gruppering, da man skal være en virkeligt god bueskytte for at kunne udnytte at pilene bliver mere ens. Gode grupperinger og præcis træf kommer hovedsageligt af at skyde rigtigt og ens med buen, men har man et tilstrækkeligt højt niveau, kan den nørdede tilgang til at samle pile hjælpe til endnu bedre grupper.

Vægt
Pilens samlede vægt har betydning for hvor højt man træffer i skiven. Hvis der er stor vægt variation i et sæt pile, vil pilene også sidde i forskellig højde i træf. Man kan derfor starte med at nummerere og veje alle sine pileskafter, spidser, wraps, faner og nocks. Man skriver alle sine målinger i et skema og kombinerer skafter, spidser osv. så pilens totalvægt bliver helt ens inden man begynder at samle komponenterne. Jo længere afstande man skyder på, jo vigtigere er det at pilenes samlede vægt er ens. I gamle dage skød konkurrenceskytterne på 90 m og her kan vægt forskelle på 0,3 gram tydeligt ses ved træf i forskellige højder på skiven.

Dynamisk Spine
Ofte er et pileskaft ikke fuldstændigt ens hele vejen rundt. Det skyldes den proces der bruges til at fremstille skafterne. Der er et sted på skaftet hvor det er tungest og dermed også en smule stivere. Hvis man vil sørge for at alle ens skafter har det tungeste sted på det samme sted (op/ned/ud mod højre/ud mod venstre), kan man lægge skafterne i et vandbad og markere den del der flyder opad. Herefter sætter man sin “top fane” præcis samme sted som markeringen på alle skafter. På den måde har alle pile den tungeste del nedad og skafterne vil bøje ens i skudøjeblikket. Ud af et sæt pile kan der dog stadig være små variationer. Bearpaw har lavet en elektronisk spinetester, man kan bruge til at teste sine pile. Ved at måle på alle pile kan man finde de pile som er ens og lave en gruppering, så man har sine pile inddelt i grupper på 3—4 stykker med helt ens dynamisk spine.

Højre/venstre offset
Normal praksis er at en højrehåndsskytte monterer fanerne så de har offset mod højre (set bagfra) og en vestrehåndsskytte monterer fanerne med offset mod venstre. Dog har pilene en selvstændig tendens til at rotere selvom der ikke er monteret faner på skaftet. For at teste om ens kombination af pile og bue vil dreje højre eller venstre skal man bruge en barpil uden faner. Man markerer sin pil med en prik på oversiden af skaftet og skyder mod en skive fra 2 m afstand. Inden man trækker pilen ud af skiven kigger man om prikken er lige opad eller om den sidder lidt ud til siden mod højre eller venstre. Dernæst skyder man igen fra hhv. 3m, 4m osv. ud til 8m. Jo længere væk fra skiven man skyder, jo mere vil pilen kunne dreje rundt inden den rammer skiven. Når man kendes sin skaft drejning monterer man fanerne i samme offset retning for at faner og skaft er enige om hvilken vej der skal roteres ud af buen. Hvis man har monteret fanerne i modsat offset end pilens “egen drejning” kan man se på super slow optagelser at pilen drejer i en retning lige når nocken har sluppet strengen, hvorefter pilens rotation stopper et par meter ude inden fanernes vindmodstand begynder at rotere pilen den anden vej rundt. I det øjeblik pilen slet ingen rotation har er pilen meget udsat for vindtryk fra sidevind og kan derved blive en lille smule mere flyttet i luften end hvis pile roterer hurtigt om sin egen længdeakse.

Afslutning
Hvis man har det nødvendige udstyr og har lysten til at bruge tid på at lave pile, kan det være en stor fornøjelse at eksperimentere med forskellige faner, offset, spidsvægt osv. for at optimere sine grupperinger. Giver man sig i kast med at lave pile har man også kun sig selv at bebrejde hvis en fane går løs midt i skuddet eller sig selv at takke når alt er lavet korrekt og det hele bare spiller max.