Nyt fra de svenske buejægere.

Del indlæg

Nyt fra de svenske buejægere.

Svenskerne har i mange år arbejdet på – eller kæmpet for – at få buejagten lovliggjort, det har været en lang tung vandring op ad bakke.

af Kirsten Andersen

For et år siden øjnede FADB’s søster organisation Svenska Bågjägareförbundet mulighed for at der endelig var lys for enden af tunnelen. Naturvårdsverket, som er den styrelse svenskerne er i dialog med om lovliggørelses, gik med til at se på den finske rapport og alle regnede med at den endelige rapport fra Finland ville blive offentliggjort i foråret 2024 – MEN den lader desværre fortsat vente på sig.

”Den finske rapport” en videnskabelig rapport, en Ph.d. der kort fortalt undersøger om der er forskelle på buejagt og riffeljagt, når der under udøvelse af jagt på vitsvanshjort (whitetail), måles på hjortenes stress, angst og smerte påvirkning, samt på flugtafstand, tid til for endelse og blodtab.

Posteren om rapporten kan ses på:

Prognosen for rapporten er nu, at den kommer sent i år eller foråret 2025.

Rapportens indledende data ser meget lovende ud for buejagten og vil sandsynligvis give gode odds for godkendelse af buejagten. Svenskerne er dog i tvivl om hvorvidt Naturvårdsverket vil vente på rapporten før de genbehandler buejagtens lovliggørelse i Sverige.

Der er flere grunde til at den svenske befolkning generelt og jægere i almenhed er skeptiske overfor buejagt. Jagten i Sverige er meget grundfæstet, traditionel og konservativ, og jægerne har især været bekymrede for krybskytteri, hvis man lovliggjorde buejagten.

Herudover er svenske dyrevældfærdsorganisationer og antijagtorganisationer meget stærke i Sverige og den dialog som danskerne oplever i Vildtforvaltningsrådet mellem de forskellige organisationer, ser man ikke i Sverige, her er fronterne trukket meget skarpt op.

Som danske buejæger kan vi undre os over, at et stort land som Sverige, med meget natur og meget vildt har udvist så stor modstand, når buejagt, selv på det store hjortevildt, er lovligt i Danmark. Ikke at glemme at vi danskere gennem tiden også har slidt for at få godkendelserne i hus. FADB har siden 1977 arbejdet for at få buejagten lovliggjort i Danmark og der er stadig masser af ting at arbejde med.

Jeg tror, at danskerne generelt er mere åbne og nysgerrige overfor nyt og overfor at prøve nye ting og dyrevældfærdsorganisationerne har også en stemme i Danmark, men på en hel anden måde end i Sverige.

Herudover har vi haft flere ministre og ikke mindst en kronprins nu vores konge, der også har dyrket buejagten. Hvilket spiller en stor rolle at samfundets øverste lag interessere sig for denne jagtform.

Svenskerne er på trods aktive og svenske buejægere tager til udlandet eller til Åland for at gå på jagt. Flere svenske buejægere er uddannet efter IBEP – International Bowhunter Education – og svenskerne tager også til Danmark og bliver uddannet og går til buejagttegnsprøven.

Hvorfor involverer vi os i svenskerne?

 Det gør vi for at medvirke til at udbrede buejagten i Skandinavien og for at danske buejægere også kan få adgang til de store jagtrevirer der findes i Sverige.

FADB’s bestyrelse tilbyder løbende støtte til svenskerne blandt andet i form af tilbud om at fortælle om vores vej til lovliggørelse og om de sten på vejen vi har været ved at falde over i processen. Herudover er vi i løbende dialog med svenskerne.

Træk og slip

Formanden