Opfølgningsmøde vedr. stort hjortevildt

Den 8. april 2019 var Brian Lisborg og Bjarne Elkjær til opfølgningsmøde omkring eftersøg af hjortevildt nedlagt med bue. Mødet, der blev afholdt i regi af Naturstyrelsen, fandt sted på Schweiss-sekretariatet adresse i Oksbøl, hvor repræsentanter for sekretariatets fagudvalg stod for orienteringen. Ud over FADB var også Danmarks Jægerforbund (DJ) inviteret til orienteringen, der kom ind på eftersøgningserfaringerne fra det første år med buejagt på større hjortevildtarter.

Klare anbefalinger
Til en begyndelse kom man omkring generelle forhold vedr. eftersøgninger af vildt skudt med bue og pil. Og her er der to klare anbefalinger til hundeførere og buejægere:
1:
Vent mindst 3-5 timer før eftersøgningen påbegyndes. Reaktionen på vildtet er forsinket i forhold til vildt skudt med riffel, og derfor må dyret gerne sidde noget tid, før eftersøgningen sættes i gang.
2:
Vær særligt opmærksom på, at vildtet ofte ikke går ret langt, før det sætter sig, og det derfor er vigtigt, at der er ro omkring eftersøgningen.

Lysnock eller ej
Flere hundeførere havde udtrykt ønske om, at buejægerne bruger lysnocker under buejagt. Dette for at gøre det lettere at finde pilen inden eftersøget og således opnå bedst muligt overblik over, hvad hunden går ind til. FADB anbefaler imidlertid ikke lovpligtig brug af lysnocker, da den ekstra omkostning, ikke står mål med formålet, bl.a. fordi:
– Buejægeren kan se mange detaljer, når der afgives skud, herunder træfpunkt. En lysnock bevirker dog ofte, at jægeren ikke ser det rigtige billede af træf, da lysnocken sidder bagest på pilen, og dermed fjerner fokus fra pilespidsen.
– Nogle typer af lysnocker kan slukke igen, når pilen rammer jorden efter gennemskuddet.
– Buejægere gør altid, hvad de kan, for at finde pilen igen – bl.a. fordi denne har en vis værdi.
– Lysnocken er ikke umiddelbart tiltænkt dette formål, hvorimod der bruges eks. selvlysende eller lyse faner, wraps (papir, der bindes om pilen) og andre tiltag, der gør det lettere at finde pilen igen.

Det blev aftalt, at hundefolkene satte arbejdet med at få indført krav om lovpligtig lysnock i bero, hvilket formand for FADB Brian Lisborg hilste velkommen. Specielt fordi der ingen uheldige tilfælde er, som underbygger hundeførernes ønske.

To- eller trebladet pil
FADB og DJ gjorde opmærksom på, at der ikke er forskel på, hvor langt et stykke vildt går, om det bliver skudt med en pil med to- eller trebladet pilespids. FADB anbefaler dog, at der arbejdes på lovliggørelse af tobladet pilespids til jagt på det store hjortevildt, da denne spids oftere vil gennemtrænge dyret helt. Med en tobladet pilespids vil der dog oftere gå lidt længere (måske 10-15 meter), før dyret begynder at schweisse, men med den tobladede pilespids vil man kunne opnå større sikkerhed for hunden, da der er større chance for gennemskud, og pilen dermed er ude af dyret.

Opdatering 2018/19
På mødet blev det oplyst a der i efterårssæsonen 2018/19 var 16 bueeftersøgninger på dåvildt og to på kronvildt. Datagrundlaget synes derfor ikke tilstrækkeligt til at lave statistiske analyser, men det dannede dog grundlag for drøftelser.

Det blev aftalt, at parterne mødes igen efter næste jagtsæson, for at følge op på erfaringerne.

Forsøgsordningen bliver evalueret af Miljøstyrelsen ved udgangen af forsøgsperioden.

Muligheden for at hundeførerne bliver tilbudt et kursus om buejagt og bueeftersøgninger i løbet af 2019, blev ligeledes drøftet på mødet. Kurset afholdes bl.a. af Bjarne Elkjær fra FADB og schweisshundefører Lars Knudsen.

Fra FADB’s side blev der på mødet udtrykt tilfredshed med, at dialogen med schweisshundeførerne nu er startet op og køre.