Referat af bestyrelsesmøde 05.09.2021

Del indlæg

Referat af bestyrelsesmøde 05.09.2021

Tilstede:
Kirsten Andersen (KA)
Jørgen Tingkær (JT)
Jan-Ewald Hovmand (JEH)
Brian Due (BD)
Birger Olsen (BO)
Peter Bue Westh (PBW)

Afbud:
Casper Bossen

Dagsordenspunkter:
1. Godkendelse og prioritering af dagsordenspunkter.
Nedenstående punkter er godkendt som dagens dagsorden.

2. Præsentation for hinanden

3. Er konstituering som den skal være?
Konstitueringen fastholdes, men historikken, hvoraf det fremgår, at BO træder tilbage og ned på en suppleantpost og PBW rykker op på en bestyrelsespost, tilføjes.

4. Gennemgang af referat fra GF
Referatet er gennemgået og taget til efterretning.

5. Kommunikation mellem bestyrelsesmedlemmerne herunder mailadresser, hjemmeside og ”åbenhed”.
Det er vigtigt, at vi udviser åbenhed og det, der har betydning for medlemmerne, ”kommer til referat”. Der skal oprettes ’fadb’ bestyrelsesmedlems-email adresser på serveren (one.com).
Claus Bo har hidtil vedligeholdt den tekniske del af hjemmesiden, mens Thomas Lindy har stået for tekster og fotos. Claus Bo vil gerne overdrage arbejdet til en ny IT kyndig. PBW kontakter Claus Bo og tager overdragelsen. PBW påtager sig opgaven i en periode. Bestyrelsen søger efter en IT kyndig afløser, måske med et stillingsopslag.
Kommunikation til formanden, hvis det har karakter af information, bedes mail’en mærkes med overskriften ’INFO’.

6. Planlægning/årshjul for bestyrelsesarbejdet – herunder møder, generalforsamlinger/aktiviteter/medlemssamlinger/arbejdsdage sammen med medlemmerne.
BM aftales fra gang til gang.
Dette punkt videreføres på næste BM, hvor vi tager en brainstorming om aktiviteter.

7. Hvem skal passe materiel? Forsikring/opbevaring.
FADB har kun brandforsikring på materiel (3D dyr og messeudstyr), ikke tyveriforsikring. Opbevares på FADBs egen risiko, da tyveriforsikring er for dyrt i.f.t. nyanskaffelse og der er ikke tidligere sket noget.
BO har status på 3D dyr: 25 i god stand, hvoraf 8-10, der skal repareres. Bestyrelsen viderefører tidligere indgåede aftaler om pasning af materiel.

8. Revisor
I.h.t. GF referatet er Lasse Kristensen valgt som revisor og har givet tilsagn.

9. Lokalforeningerne<>medlemmer uden en lokalforening – hvordan forholder vi os.
Der nedsættes et udvalg til udformning af nyhedsbrev, som skal godkendes af bestyrelsen før udsendelse. Udvalget består i første omgang af PBW og BD og suppleres med relevante FADB medlemmer, Udvalget tager sig også af forslag og indbydelse til aktiviteter rettet mod enkeltmedlemmer og lokalforeninger. Input er velkomne.

10. Ressourcer: hvad har vi at arbejde med?
Medlemmer, lokalforeninger, formue, materiel. For nærværende har vi 1.230 medlemmer. Lokalforeninger er opført på hjemmesiden, for øjeblikket 12.
Der mangler redegørelse for 1 præmie, det lille messingfad, og ’drikkesvinet’, hvori betaling for drikkevarer udover de i indbydelsen inkluderede erlægges. Vinderne af de udleverede vandrepræmier herudover er registreret.

11. Samarbejdet med Thomas Lindy Nissen
Vi fortsætter gerne samarbejdet med Thomas Lindy.

12. Det store hjortevildt
KA og BO har været til møde med Lars Tune, Niels Kanstrup, Brian Lisborg og Jørgen Vester. Vi Buejægerne har fået forlænget prøveperioden for det store hjortevildt med et år. Der kommer en information på www.fadb.dk

13. Lukning af hjemmeside og FB for ikke medlemmer.
Hjemmesiden forsynes med et åbent forum med adgang for alle, dette for at vise vores FADB’s ansigt udadtil, samt med et forum kun for medlemmer med log on.
FB modereres af en moderator. Thomas Lindy har adgang her og nu. Vi søger en ekstra moderator til at aflaste. Holdningen er, at hvis man holder en ordentlig tone, ikke kommer med personangreb og respekterer fællesskabet, kan det passere. Ellers griber moderator ind.

14. KM penge sættes tilbage til kr 2
Bestyrelsen vedtager kørepenge til 2,50 kr/km

15. Hvem udtaler sig til ”medier m.v. overfor” redigere medier og omverden
Formanden er ene om at udtale sig til omverden – efter aftale med bestyrelsen. Bestyrelsen/formanden kan uddelegere opgaven for udvalgte områder.

Overført til næste møde:
Orientering: Oplivning af DGI AFTALE er vigtig for at komme dialog med lokalforeninger., Møde med DGI, FADB’s og lokalafdelinger:
• Vedtægtsændringer, så DGI kan indgå med kurser til unge og ikke-jagttegnsberettigede.
• Yderligere punkter til senere behandling:
• Aktivitetsforslag: skydning for buejægere +60/ skydning unge jægere/Ny jægere, skydning for kvinder. – ved alle skydningerne tilbydes instruktion af prof. træner. Måske fra DGI? Eller fra egne rækker.
• Trainee i bestyrelse – Kan vi få unge gjort nysgerrige.
• Vedtægter: granskning af vore vedtægter mhp. tiltrængte ændringer.
• Seminarer/ Brainstorming for tiltag for buejagten i DK – planlægning.
• Planer for næste GF med seminar og workshops.
• Holdning til fødselsdags- og andre begivenheders-gaver.
• Privatlivspolitik i.h.t. GDPR direktivet på hjemmeside og i.f.m. nyhedsbrev.

Næste møde: 2021-09-26 kl 10 hos JT

2021-09-07/Referent PBW